
Brancheskolen for Sundhedsuddannelser
Kulturnat på Brancheskolen for Sundhedsuddannelser
Træd ind i fremtidens sundhed og uddannelse
Tid: kl. 14.00 – 17.00
Sted: Peqqissaanermik Ilinniarfik – Brancheskolen for Sundhedsuddannelser (Svend Jungep Aqq. 2)
Gratis adgang – alle er velkomne
Oplev sundhed, teknologi og menneskelig omsorg helt tæt på
Til Kulturnatten åbner vi dørene til Immersorfik – vores læringscenter, hvor fremtidens sundhedsprofessionelle uddannes gennem oplevelse, praksis og innovation.
Her kan du selv prøve, opleve og gå på opdagelse i, hvordan teknologi, faglighed og omsorg smelter sammen i moderne sundhedsuddannelser.
Prøv og oplev
- VR-briller – læring gennem sanselig oplevelse
- Simulation – når teori bliver til praksis
- Makerspace – kreativt værksted, hvor sundhed og teknologi mødes
- Velfærdsteknologi – mød vores robothunde og -katte og se hjælpemidler, der støtter ældre og personer med demens
- Forebyggelse og sundhedsfremme – Hvad skal vi have fokus på for et sundt Grønland i fremtiden?
Mød menneskerne bag uddannelserne
Tal med studerende og undervisere og få et ærligt indblik i sundhedsuddannelser i Grønland – hverdagen, fællesskabet og mulighederne.
Kulturnatten giver et sjældent kig ind i et læringsmiljø, hvor teori bliver til praksis, og hvor teknologi bruges med mennesket i centrum.