Om

Aktiviteter

En gang om året afholdes Kulturnat i hele Grønland. Kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger og andre organisationer slår dørene op og inviterer dig til nogle spændende kulturelle oplevelser. Alle organisationer er velkommen til at deltage og alle borgere er inviteret. Der kan opleves mange forskellige aktiviteter. Alt fra forestillinger, rundture, oplæsninger, folkedans til musik mm. Tidligere års programmer, findes her.

Siden 2001

Kulturnat blev for første gang afholdt i 2001, inspireret af de mange andre byer rundt om i Europa, der også afholder Kulturnat. Nunatta Atuagaateqarfia var oprindeligt igangsætter og tovholder og er stadigvæk knudepunktet for deltagerne og publikummet.

Nunatta Atuagaateqarfia

I Nuuk fungerer Nunatta Atuagaateqarfia som informationssted for Kulturnatten. Her kan man hente programmet for Kulturnatten, busplan og andre informationer vedrørende Kulturnatten.